CIA: Putin har måske stadig hævnplaner

Jevgenij Prigozjin bør overveje, hvad han spiser, lyder det fra CIA-chef

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er langtfra sikkert, at Wagner-lederen Jevgenij Prigozjin slipper for yderligere konsekvenser som følge af sidste måneds oprør.

Det siger William Burns, chef for den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

Ifølge ham er det meget muligt, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, stadig er ved at overveje, hvordan han kan straffe Prigozjin.

- Jeg ville holde øje med min mad

- Hvis jeg var ham (Prigozjin, red.), ville jeg passe på, hvad jeg spiser. Jeg ville holde øje med min mad, siger Burns ifølge det britiske medie BBC.

- Hvis jeg var Prigozjin, ville jeg ikke fyre min mundskænk, lyder det.

CIA-chefens udtalelser blev fremlagt torsdag på et årligt sikkerhedsforum i Aspen i den amerikanske delstat Colorado.

Wagner-lederen Jevgenij Prigozjin stod i sidste måned i spidsen for et oprør mod Ruslands militære topledelse. (Arkivfoto).
Wagner-lederen Jevgenij Prigozjin stod i sidste måned i spidsen for et oprør mod Ruslands militære topledelse. (Arkivfoto).

Putin den ultimative hævner

- Putin er typen, der generelt mener, at hævn skal serveres iskoldt.

- Min erfaring er, at Putin er den ultimative repræsentant for hævn. Så jeg ville blive overrasket, hvis Prigozjin slipper for yderligere straf, siger Burns.

Wagner-gruppen forsøgte i juni at vælte Ruslands militærledelse, efter at dens styrker angiveligt kom under beskydning fra landets eget militær.

Stoppede 200 km fra Moskva

Angrebet blev afblæst omkring 200 kilometer fra hovedstaden Moskva.

Jevgenij Prigozjin er ofte blevet omtalt som "Putins kok". Det skyldes, at han stod for catering til Putin og det russiske militær, før han stiftede Wagner.

Tidligere fanger

Wagner hjalp Rusland med at annektere Krim-halvøen i 2014. Gruppen, der blandt andet består af flere tidligere indsatte har også kæmpet mod Islamisk Stat i Syrien og opereret i Den Centralafrikanske Republik og Mali.

Wagner har også kæmpet i den ukrainske by Bakhmut.

Vladimir Putin

Navn: Vladimir Vladimirovitj Putin.

Født: 7. oktober 1952.

Fødested: Leningrad (nu Sankt Petersborg), Rusland.

Søn af: Fabriksarbejder Vladimir Putin og Maria Putin.

Nationalitet: Russisk.

Uddannelse: Jura ved Leningrad Universitet 1975.

Civilstand: Skilt. Gift med Ludmila Shkrebneva Putin fra 1983 til 2014.

Fritidsinteresser: Judo. Har det sorte bælte.

Kilde: Ritzau

Her udspillede nogle af krigens mest blodige kampe sig, indtil Rusland erklærede den for erobret tidligere på året.

Powered by Labrador CMS