Brand udbrudt på dansk passager-færge

300 ombord på færgen, hvor bildækket står i brand - evakuering gået i gang

Offentliggjort Sidst opdateret

Ved du noget? Du kan kontakte os her

Der er udbrudt brand på en passagerfærge med 300 passagerer om bord. Færgen befinder sig ud for Gotland i Sverige.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Branden er angiveligt opstået i en overophedet kølecontainer i en lastbil på bildækket.

Storstilet evakuering

Der er endnu ikke oplysninger om, hvor alvorlig branden er. Ifølge den svenske avis Expressen er man begyndt at evakuere passagerne.

- Vi har tre helikoptere og syv både på plads og er begyndt at evakuere, oplyser Jonas Franzen fra den svenske Søfartsstyrelse til Expressen.

Andre meldinger går dog på, at man har afbrudt evakueringen, da det ikke længere skønnes nødvendigt at fjerne passagerne fra færgen.

Det er denne færge, Stena Scandica, hvor der er udbrudt brand.
Det er denne færge, Stena Scandica, hvor der er udbrudt brand.
En helikopter svæver lige nu over færgen.
En helikopter svæver lige nu over færgen.

Der er tale om færgen Stena Scandica. 

Pressetalsmanden fra Søfartsstyrelsen oplyser også, at det brænder på bildækket.

- Det ryger en del fra dækket, siger han.

Begrænset omfang

Stefan Elfström, talsmand fra færgeselskabet Stena Line, har berettet, at der er tale om "en brand i begrænset omfang".

Det skriver det svenske medie SVT.

- Vi har fået informationer om en brand i begrænset omfang. Der er gang i brandslukningsarbejdet lige nu. Vi har ikke fået nogen meldinger om tilskadekomne. Vi er ved at indsamle information, siger han.

Færgen befinder sig ud for øen Gotska Sandön lidt nord for Gotland.

Under dansk flag

Alarmen kom ved 12.40 tiden.

Stena Scandica sejler under dansk flag og sejler fast i Østersøen. Der er tale om ro-ro færge, som blev bygget i 2005. Færgen er 222 meter lang og bredden er 26 meter.

Opdateres

Powered by Labrador CMS