Boops!... I Did It Again

Denne gang er det en video, som Britney Spears deler med sine følgere

For tredje gang på en uge har Britney Spears delt et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun poserer topløs.
For tredje gang på en uge har Britney Spears delt et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun poserer topløs.
Offentliggjort Sidst opdateret

Britney Spears forstår at komme i overskrifterne i disse tider.

Natten til fredag postede hun en video, hvor optræder topløs.

Det er langt fra første gang, at sangerindens følgere er blevet vist opslag fra netop den positur.

I den sidste uge har Britney Spears lagt to billeder og nu denne video op, hvor hun kun er iført cowboyshorts.

Efter alt at dømme er de tre opslag optaget eller fotograferet samme dag fra Spears, der har lavet mange populære numre - heriblandt "Oops!... I Did It Again".

Bekymrede fans

Opslaget er ikke kun blevet taget positivt imod fra fans og følgere verden over.

Flere af dem er bekymrede for den 39-årige stjernes tilstand.

- Britt, er alt ok???, skriver én følger.

- Noget er helt galt her, skriver en anden.

Kæmper juridisk kamp

I øjeblikket er Britney Spears involveret i en hård kamp for at få friheden over sit eget liv tilbage. 

Lige nu varetager Britney Spears' far hendes værgemål, og det vil hun gerne ud af.

Næste udvikling i den sag sker til september, hvor de involverede parter igen skal i retten.

Powered by Labrador CMS