Bjørne-angreb var blodigt mord
Politiet leder nu efter gerningsmanden
Myndighederne i Montana leder i disse timer efter en brutal gerningsmand.
Han beskrives som værende i stand til "virkelig grusomme handlinger", efter fundet af en mand, som blev dræbt under brutale omstændigheder.
Dustin Mitchell Kjersem, 35, blev fundet død i sit telt i Big Sky.
I første omgang så det ud som om, at Kjersem var blevet dræbt af en agressiv bjørn.
En ekspert fra Montana Department of Fish, Wildlife and Parks afviste dog denne teori, da der ikke blev fundet spor af bjørneaktivitet på stedet, skriver Fox News.
Dybe hug i kroppen
Gallatin County Sheriff Dan Springer opfordrer offentligheden til at komme frem med vidnesbyrd eller videomateriale, der kan hjælpe med at opklare sagen.
Kjersem blev sidst set den 10. oktober, da han tog på camping.
Han led ifølge politiet en voldsom død forårsaget af "flere hug-sår".
Ingen er endnu anholdt i forbindelse med mordet, skriver Fox News.