Bidt af sin hamster: Nu er hun død

Døde for øjnene af sine børn

Offentliggjort Sidst opdateret

To mindreårige børn blev fredag aften vidner til, at deres mor døde for øjnene af dem i den spanske by Villareal.

Det skriver lavanguardia.com.

Den 38-årige kvinde var klokken 22.30 fredag aften blevet bidt af familiens hamster.

Hun fik det hurtigt meget dårligt.

Døde få meter fra skadestuen

Sammen med børnene tog kvinden til den nærmeste skadestue.

Men få meter fra indgangen faldt kvinden om med akut hjertestop.

Tililende prøvede at give kvinden livreddende førstehjælp, mens børnene så på.

Men kort efter blev kvinden erklæret død.

Allergisk reaktion

Hun er endnu ikke obduceret, men den foreløbige teori går på, at kvinden fik et anafylaktisk shock på grund af hamsterbiddet. 

Anafylaktisk shock er den værste og mest voldsomme allergiske reaktion og er livsfarlig og kræver behandling omgående.

150 danskere rammes hvert år af anafylaktisk shock.

Powered by Labrador CMS