Biden i modvind

Dette er "historisk", siger Biden om rammeaftale, der kan blive den vigtigste i hans regeringstid

Præsident Joe Biden præsenterede torsdag en 'historisk' ny plan for den amerikanske økonomi til omkring 1705 milliarder dollar. I en tv-transmitteret tale fra Det Hvide Hus offentliggjorde Biden de planer, som kan blive de vigtigste og meste definerende for hans præsidenttid.
Præsident Joe Biden præsenterede torsdag en "historisk" ny plan for den amerikanske økonomi til omkring 1705 milliarder dollar. I en tv-transmitteret tale fra Det Hvide Hus offentliggjorde Biden de planer, som kan blive de vigtigste og meste definerende for hans præsidenttid.
Offentliggjort Sidst opdateret

Præsident Joe Biden præsenterede torsdag en "historisk" ny plan for den amerikanske økonomi til omkring 1705 milliarder dollar (omkring 10.860 milliarder kroner). 

Men langt fra alle er enige i, at det er en god idé

I en tv-transmitteret tale fra Det Hvide Hus offentliggjorde Biden de planer, som kan blive de vigtigste og meste definerende for hans præsidenttid.

- Jeg ved, at dette er en historisk økonomisk rammeaftale, sagde Biden i en tale til nationen, efter at han havde talt med en del af sine partifæller.

- Det er en rammeaftale, som vil skabe millioner af job, styrke økonomien og som investerer i vor nation og i vores befolkning. Den vil gøre klimakrisen til en række af muligheder og gøre os konkurrencedygtige i det 21. århundrede, sagde Biden videre.

Kraftigt nedjusteret

Planen skal godkendes i Kongressen, hvor den har ført til intens debat i hans eget Demokratiske Parti, mens Republikanerne kritiserer den i hårde vendinger og ventes at fortsætte med at gøre det.

Pakken er blevet kraftig nedjusteret i forhold til det første udkast.

Da Biden ankom til Kongressen torsdag morgen, amerikansk tid, blev han spurgt, om han havde tilstrækkeligt med støtte til at få pakken vedtaget.

- Ja, svarede præsidenten og gik ind for at mødes med en række af kongresmedlemmerne.

Imod udspil

Men Biden fik ikke indfriet sine forhåbninger om at få pakken vedtaget, inden han skulle flyve til Europa for at deltage G20-mødet i Rom og i klimatopmødet COP26 i Glasgow.

Han håber, at få alle demokraterne i Senatet med. 

Ingen republikanere i forsamlingen vil samarbejde med Bidens regering, og samtlige ventes at stemme imod hans udspil. 

På demokratisk side er særlig senator Joe Manchin fra kulstaten West Virginia skeptisk over for pakken.

Skal rette uligheder

Blandt den økonomiske pakkes hovedpunkter for opbygning af "menneskelig infrastruktur" er reparationer af "30.000 kilometer vej" og "10.000 broer" samt foranstaltninger, som skal rette op på racemæssige uligheder, øgede virksomhedsskatter, fri børnehaveklasse for tre- og fireårige og flere penge til børnefamilier, hvilket kan få stor betydning for 20 millioner børn.

Dertil kommer mål som mere ren energi og bekæmpelse af klimaforandringer samt initiativer, som skal udbrede solpaneler, batterier, og vindmøller. Desuden skal der tilføres flere penge til ældrepleje og hospitaler.

BLÅ BOG: Joe Biden

Blå bog om Joe Biden:

Navn: Joseph Robinette Biden.

Født: 20. november 1942 i Scranton, Pennsylvania.

Nationalitet: Amerikaner.

Civilstand: Gift med Jill Biden siden 1977. Har fået fire børn – de tre af dem med sin første kone, Neilia. To af dem er døde.

Uddannelse:

* 1965: Bachelorgrad i historie og statskundskab ved University of Delaware.

* 1968: Mastergrad i jura ved Syracuse University.

Karriere:

* 1968-1972: Drev sit eget advokatfirma.

* 1973-2009: Valgt til Senatet fra staten Delaware.

* 1988: Forsøgte at blive Det Demokratiske Partis kandidat til præsidentvalget. Han blev ikke nomineret.

* 2008: Forsøgte at blive Det Demokratiske Partis kandidat til præsidentvalget. Han blev ikke nomineret.

* 2008: Barack Obama, der blev Demokraternes præsidentkandidat, valgte Joe Biden som sin vicepræsident.

* 2009-2017: Vicepræsident i USA under Barack Obama.

* 2020: Officielt nomineret som Det Demokratiske Partis præsidentkandidat. Blev 7. november udråbt som vinder af præsidentvalget, der fandt sted 3. november.

* 2021-: Præsident for USA.

Kilde: CNN.

Powered by Labrador CMS