Angriber ambassade

Norsk politi bruger tåregas mod uanmeldt demonstration ved Irans ambassade. Demonstranter angriber ambassaden

Offentliggjort Sidst opdateret

En demonstration foran Irans ambassade i Norges hovedstad, Oslo, er torsdag eftermiddag endt i voldelige optøjer.

Politiet har måttet bruge tåregas. Det oplyser politiets indsatsleder, Gjermund Stokkli, til nyhedsbureauet NTB. To personer er kommet lettere til skade.

Politiet i Oslo oplyser til avisen VG, at cirka 90 personer er anholdt.

Der er flere skader på ambassaden. Demonstrationen var ikke varslet på forhånd.

Forsøgte at trænge ind

Politiet meldte ved 14-tiden, at der var en demonstration i gang ved den iranske ambassade, hvor mange optrådte voldeligt ifølge politiet. En større politistyrke blev sendt til stedet.

Demonstranter foran Irans ambassade i Oslo torsdag eftermiddag. Flere demonstranter skal have forsøgt at trænge ind i ambassaden. De siger, at det er protest mod 22-årig kvindes død i Teheran efter at være tilbageholdt af det religiøse moralpoliti.

Flere skal have forsøgt på at trænge ind i ambassaden.

En person, der siger, han repræsenterer Politiske Fanger for et Frit Iran, meddeler, at demonstrationen er "en del af verdensomfattende protester mod præsteregimet i Iran, efter at moralpolitiet har dræbt Mahsa Amini, en 22-årig kvinde".

Powered by Labrador CMS