Angrebet med helikopter i Rusland

Ifølge øjenvidne har russisk militærhelikopter åbnet ild mod Wagner-styrker i Voronezj. Det skriver Reuters

Offentliggjort Sidst opdateret

Russiske militærhelikoptere har åbnet ild mod Wagner-gruppen uden for den russiske by Voronezj.

Det skriver Reuters, der har talt med et vidne i området.

Vidnet fortæller, at den russiske hær har åbnet ild mod Wagner-gruppens militærkonvoj på M4-motorvejen, der forbinder Moskva til de sydlige regioner.

Kontrollerer militære anlæg

- Som en del af antiterroroperationen på Voronezj-regionens territorium, udfører de væbnede styrker i Rusland de nødvendige operationelle foranstaltninger, lyder det fra Alexander Gusev, der er guvernør i regionen, i en opdatering på beskedtjenesten Telegram.

Tidligere lørdag har en russisk sikkerhedskilde oplyst til nyhedsbureauet Reuters, at Wagner-soldater har taget kontrol over alle militære anlæg i Voronezj.

Byen ligger 500 kilometer syd for den russiske hovedstad, Moskva.

Wagnersoldater er gået til modangreb i Rusland, hvor Prigozjin forsøger at vælte militærets ledelse.
Wagnersoldater er gået til modangreb i Rusland, hvor Prigozjin forsøger at vælte militærets ledelse.

WAGNER-GRUPPEN

Wagnergruppen (russisk: Группа Вагнера, Gruppa Vagnera også kendt som Group Wagner, PMC Wagner, ChVK Wagner, (Russisk: ЧВК Вагнера, tr. TJVK Vagnera)) er en russisk paramilitær organisation. baseret i Krasnodar kraj.

Organisationen har været aktiv i en række konfliktområder og har deltaget i flere konflikter i Afrika, Mellemøsten og i Ukraine. Organisationen har deltaget i operationer i Borgerkrigen i Syrien på den syriske regerings side, og fra 2014 til 2015 i Krigen i Donbass i Ukraine til støtte for separatisterne i de selverklærede folkerepublikker Donetsk og Luhansk og ved Ruslands annektering af Krim og under krigen i Ukraine i 2022.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS