Alle betjente på gaden efter Trump-tiltale

Alle uniformerede politibetjente i New York City skal fra fredag morgen være klar til at blive udkommanderet

Offentliggjort Sidst opdateret

Alle uniformerede betjente i New York City skal fredag være i tjeneste fra klokken syv om morgenen.

Det oplyser politiet i New York torsdag i en meddelelse til betjentene ifølge det amerikanske medie NBC News.

Meddelelsen blev udsendt klokken 17.33 lokal tid, ganske kort tid efter nyheden om at en storjury på Manhattan havde stemt for at rejse tiltale mod tidligere præsident Donald Trump.

Alle skal være klar

Politibetjente af enhver rang skal være klar til tjeneste, og de skal forberede sig på at blive udkommanderet, lyder det i meddelelsen.

Meddelelsen minder også betjentene om, at de skal være bekendte med politiets regler for identifikation og deres pligter under "usædvanlig uorden".

Betjente skal "forblive parate til mobilisering på alle tider af deres vagt", lyder det også i meddelelsen.

Barrikader

The New York Times skriver, at der er blevet sat barrikader op foran Trump Tower og foran en retsbygning på Manhattan.

Betjente har ifølge avisen forberedt sig på demonstrationer i forbindelse med en tiltale mod Trump i over en uge.

Torsdag stemte en storjury på Manhattan for at tiltale Donald Trump i en sag om tys-tys-penge til en pornoskuespiller ved navn Stormy Daniels i 2016.

New York forbereder sig

Den præcise tiltale mod den tidligere præsident er endnu ikke blevet offentliggjort.

Det ventes, at Trump vil "overgive" sig til myndighederne i næste uge.

Fabien Levy, der er talsperson for New York Citys borgmester, Eric Adams, siger, at byens myndigheder er i gang med at lave de nødvendige forberedelser til den forventede fremstilling tirsdag.

- Ingen trusler for nuværende

- Politiet i New York fortsætter med at overvåge al aktivitet, og der er ingen troværdige trusler mod byen på nuværende tidspunkt, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Tidligere på måneden var der forlydender om, at en tiltale mod Trump var nært forestående. I de dage var der også opsat barrikader foran Trump Tower, og politiet var i højt alarmberedskab.

I forbindelse med meldingerne om at Trump stod foran en tiltale, skrev han selv på det sociale medie Truth Social, at han forventede at blive anholdt 21. marts.

Blå bog om Donald Trump

* Fulde navn: Donald John Trump.

* Født: 14. juni 1946.

* Fødested: Queens, New York City, USA.

* Forældre: Frederick C. og Mary Macleod Trump.

* Nationalitet: Amerikansk.

* Politisk parti: Det Republikanske Parti.

* Civilstand: Gift med Melania Trump, som han har en søn sammen med. Han har desuden fire børn fra to tidligere ægteskaber.

* Uddannelse: Han har en bachelorgrad i økonomi fra University of Pennsylvania fra 1968.

* Karriere: Han begyndte allerede under sin uddannelse at arbejde for sin fars ejendomsfirma i sin fritid.

– 1971: Han overtog formelt virksomheden og omdøbte den senere til The Trump Organization. Hans fokus var i begyndelsen på projekter i New York, men firmaet fik senere aktiviteter adskillige steder i USA og i andre lande.

– 2015: Han annoncerede, at han vil gå efter at blive Republikanernes præsidentkandidat.

– 2016: Han blev formelt valgt som partiets kandidat i juli.

– 2016: Han blev valgt til USA’s præsident i november 2016, som nummer 45 i rækken af amerikanske præsidenter.

– 2020: Han tabte kampen om at blive genvalgt som USA’s præsident til demokraten Joe Biden

* I 2004 deltog han for første gang i tv-showet “The Apprentice” (på dansk “Hyret eller Fyret”), hvor deltagerne konkurrerede om en ledende stilling i Trumps firma.

* Fritidsinteresser: Golf.

Kilde: Kilder: Business Insider og Biography.com

Han opfordrede i samme ombæring sine tilhængere til at protestere.

Betjente har taget opstilling foran distriktsanklagerens kontor på Manhattan torsdag aften lokal tid.
Betjente har taget opstilling foran distriktsanklagerens kontor på Manhattan torsdag aften lokal tid.
Powered by Labrador CMS