Afviser al snak om at gå
- Vi har gjort det rigtige i de store spørgsmål og vi - og i særdeleshed jeg - fortsætter arbejdet
Den britiske premierminister, Boris Johnson, gjorde det onsdag klart, at han ikke har nogen intention om at træde tilbage som følge af en række omstridte sammenkomster eller fester i Downing Street under covid-19 nedlukningerne sidste år.
Han sagde, at han vil videre med sit arbejde.
Det var under en spørgetime i parlamentet, at Johnson igen blev stillet over for at krav om at træde tilbage.
Oppositionslederen Keir Starmer, som leder arbejderpartiet Labour, beskyldte premierministeren for at ændre forklaringer om de omstridte sammenkomster og for at vildlede parlamentet.
Træder ikke tilbage
Ifølge Johnson, burde sådanne krænkelser udløse en tilbagetræden, men han nægter at have handlet, som Starmer påstår.
Til et direkte spørgsmål om, hvorvidt han ville træde tilbage, svarede Johnson: "Nej".
- Jeg nægter det ikke og af mange forskellige grunde er der folk, som måske ønsker at få mig fjernet, men grunden til, at han (Starmer) vil have mig væk, skyldes, at han ved, at denne regering er i stand til at levere det, som den har lovet, sagde Johnson videre til bifald fra sine partifæller.
- Vi har truffet hårde beslutninger, og vi har gjort det rigtige i de store, afgørende spørgsmål og vi - og i særdeleshed jeg - fortsætter arbejdet.