Afgørelse er på vej

Mette Frederiksen er ude af billedet som generalsekretær for Nato indtil videre, erfarer NRK

Offentliggjort Sidst opdateret

USA-præsident Joe Biden har bedt generalsekretær i Nato Jens Stoltenberg om at tage et år mere som chef for forsvarsalliancen.

Det erfarer det norske medie NRK.

Dermed er statsminister Mette Frederiksen ude af billedet, hedder det.

Den norske radio- og tv-station erfarer, at Biden under et møde med Stoltenberg tidligere på ugen gjorde det klart, at det ikke har været muligt at finde en kandidat som generalsekretær for Nato, som har bred støtte i alle medlemslande.

Stoltenbergs periode som Nato-chef ville officielt være udløbet 30. september.

Mette Frederiksen ser ikke ud til at blive ny Nato generalsekretær i denne omgang. USAs præsident Joe Biden har i stedet Belt nordmanden Jens Stoltenberg om at tage yderligere et år på posten.
Mette Frederiksen ser ikke ud til at blive ny Nato generalsekretær i denne omgang. USAs præsident Joe Biden har i stedet Belt nordmanden Jens Stoltenberg om at tage yderligere et år på posten.

NATO

* Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.

* Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa. Medlemmerne lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.

* Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle.

Musketereden har kun været aktiveret én gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene i USA.

* Medlemmer: 29 lande.

Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland (senere Tyskland), Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Kroatien og senest Montenegro.

* Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.

* Militærkommando: Shape (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.

* Ledelse:

Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland.

Øverste militære leder er per tradition en amerikaner. 

Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene. NAC har kontorer i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.

Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.

Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. 

Kilde: NATO
Powered by Labrador CMS