Advarer danskere
Rasmus Paludans koran-afbrændinger truer danskeres sikkerhed
Rasmus Paludans afbrændinger af koraner får nu konsekvenser får danske statsborgeres sikkerhed.
Udenrigsministeriet advarer danskere, der opholder sig i Tyrkiet.
Det sker efter at Rasmus Paludan har afbrændt en koran foran Tyrkiets ambassade i Stockholm og har truet med at gøre det samme i København hver fredag, indtil Sverige er optaget i NATO.
Danskere, der opholder sig i Tyrkiet, skal være ekstra opmærksomme.
Risiko for demonstrationer
I sin rejsevejledning for Tyrkiet skriver Udenrigsministeriet blandt andet.
- Risiko for demonstrationer rettet mod Danmark pga. dansk/svensk politiker Rasmus Paludans koranafbrændinger i København i dag den 27. januar 2023.
- I tilfælde af demonstrationer i Tyrkiet forventes tyrkisk politi at være talstærkt tilstede.
- Undgå demonstrationer og andre større forsamlinger, som kan udvikle sig voldeligt.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tog fredag afstand fra Rasmus Paludans koran-afbrændinger.