6-årig så sin far dø i flammerne

Far og lille datter i flystyrt

Offentliggjort

En blot seks år gammel pige så fredag sin far dø i flammerne efter et flystyrt, som hun kun selv med nød og næppe overlevede.

Det skriver den tyske avis bild.de.

Den 51-årige far, der havde flycertifikat, og datteren skulle fredag ud og flyve en tur i et 40 år gammelt fly af typen  Beechcraft B36T Bonanza.

På flyvepladsen Hangelar tæt på Köln blev flyet tanket helt op inden start.

Problemer med det samme

Men umiddelbart efter at flyet var lettet fra jorden, meldte faderen om motorproblemer.

Flyet krængede om på siden og styrtede ned på en mark tæt på flyvepladsen.

De forkullede rester af det lille fly, som faderen og datteren styrtede ned med.

Flyet brød øjeblikkeligt i brand, og faderen døde på stedet i flyvraget af sine skader.

En tililende kvindelig førstehjælper fik den seks-årige pige reddet ud af det brændende fly.

Pigen blev med alvorlige skader fløjet på hospitalet i en lægehelikopter, men blev fredag aften erklæret uden for livsfare.

Den kvindelige førstehjælper fik brandskader, da hun reddede den seksårige piges liv og måtte selv indlægges på hospitalet.

 

Powered by Labrador CMS