49 dræbt og 300 kvæstet ved brandinferno

Brand udløste store kemiske eksplosioner i depot for containere i byen Sitakunda i det sydlige Bangladesh

Offentliggjort Sidst opdateret

Mindst 49 mennesker blev dræbt og omkring 300 andre blev kvæstet ved en omfattende brand i et stort containerdepot i byen Sitakunda i det sydlige Bangladesh.

Antallet af dræbte og sårede ventes at stige.

Branden, der brød ud lørdag aften, udløste voldsomme kemiske eksplosioner, som fortsatte under slukningsarbejdet, og som spredte branden over et enormt område.

Brand, der brød ud lørdag aften i containerdepot i Bangladesh, udløste voldsomme kemiske eksplosioner, som fortsatte under slukningsarbejdet, og som spredte branden over et enormt område. Mindst 49 mennesker blev dræbt og omkring 300 andre blev kvæstet.
Brand, der brød ud lørdag aften i containerdepot i Bangladesh, udløste voldsomme kemiske eksplosioner, som fortsatte under slukningsarbejdet, og som spredte branden over et enormt område. Mindst 49 mennesker blev dræbt og omkring 300 andre blev kvæstet.

Mange blev dræbt eller såret ved eksplosioner, der omspændte folk med flammer. 

Blandt de dræbte er syv brandfolk. Fire brandfolk er meldt savnet. 

Mindst ti politibetjente blev kvæstet.

Kastet væk af eksplosion

Flere af de kvæstede har forbrændinger på mellem 60 og 90 procent af deres kroppe.

Dele af området brændte fortsat søndag formiddag (dansk tid), selv om hundredvis af brandfolk var sat ind for at bekæmpe ilden.

Byen Sitakunda ligger omkring 40 kilometer fra landets vigtigste havneanlæg i Chittagong.

- Jeg stod inde i lagret, da en eksplosion kastede mig ti meter væk. Jeg har fået brandsår på hænder og ben, siger lastbilchaufføren Tofael Ahmed.

Der arbejder omkring 600 personer på containerdepotet.

Indeholdt brintoverilte

En talsmand for containerforbundet i Bangladesh, Ruhul Amin Sikder, siger, at nogle af containerne på det 30 hektar store depot indeholdt kemikalier, herunder brintoverilte.

Ifølge direktøren for det private anlæg ved navn B.M. Container Depot, Mujibur Rahman, er årsagen til branden endnu ukendt. Han tilføjer, at anlægget beskæftiger omkring 600 mennesker.

I Bangladesh er der adskillige private containerdepoter, som håndterer landets eksport samt en stor del af importvarerne.

I 2020 blev tre arbejdere dræbt, da en olietank eksploderede på et andet containerdepot i det nærliggende Patenga-område.

Powered by Labrador CMS