4500 fly aflyst

Tusindvis af flyafgange verden rundt er aflyst eller forsinket, fordi piloter og stewardesser er coronasyge

Afgangstavle i John. F. Kennedy International Airport i New York, der melder flere afgange aflyst. Her er det et fly fra Icelandair, der ikke når til Reykjavik, og British Airways, som må opgive at flyve til London juleaftensdag. (Arkivfoto)
Afgangstavle i John. F. Kennedy International Airport i New York, der melder flere afgange aflyst. Her er det et fly fra Icelandair, der ikke når til Reykjavik, og British Airways, som må opgive at flyve til London juleaftensdag. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Over 4500 flyafgange er aflyst rundt om i verden, og tusindvis af passagerer er ramt af forsinkelser.

Det er den stærkt smitsomme omikronvariant, der har ramt en stor del af julens flytrafik i luften.

Det fremgår af trackingtjenesten Flightaware.

Webtjenesten oplyser, at mindst 2000 fly er aflyst 1. juledag, men der kan komme mange flere til i løbet af dagen. 700 af disse fly skulle være startet eller landet i USA.

Dertil skal lægges over 1500 forsinkede flyafgange rundt om i verden.

Juleaftensdag blev cirka 2400 flyafgange aflyst, og næsten 11.000 fly var forsinkede.

Store selskaber hårdt ramt

Blandt de hårdt ramte flyselskaber er Lufthansa, Delta og United Airlines, og omikron - den galopperede variant af covid-19 - er den skyldige i langt de fleste tilfælde.

For udover passagerer rammer den også de piloter og stewardesser, der skal holde flytrafikken i gang.

Mange har i julen måttet ringe ind til deres flyselskaber og melde sig syge.

Fredagens smittetal i Danmark

Der er registreret yderligere 11.229 tilfælde med coronavirus. Af dem har 527 tidligere været smittet med coronavirus.

Det viser fredagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Efter to dage i træk med over 13.000 smittede faldt antallet en smule torsdag. Her var der i alt 12.487 tilfælde, mens der fredag altså er fundet 11.229 tilfælde.

Antallet af indlagte falder med 32 til i alt 538.

Det dækker over, at der er sket 134 nyindlæggelser, men at der samtidig også er udskrevet en del patienter.

Sådan skal man forstå de daglige coronatal

Der bliver dagligt offentliggjort en stribe tal på Statens Serum Instituts hjemmeside, der beskriver, hvordan udviklingen går med coronavirusset i Danmark.

Her er en oversigt over, hvad tallene beskriver:

Powered by Labrador CMS