43 mennesker er døde i en brand i et seksetagers indkøbscenter i Bangladeshs hovedstad, Dhaka.
Det oplyser landets sundhedsminister, Samanta Lal Sen, ifølge lokale medier og nyhedsbureauet AFP.
Tre af ofrene blev fundet døde på stedet, mens mange andre blev erklæret døde på de hospitaler, de blev bragt til.
Annonce
42 bevidstløse
Omkring 75 mennesker er reddet ud af bygningen i live.
Blandt dem er 42, som er bevidstløse. Det skriver avisen The Daily Star.
Annonce
Mindst ti personer er kommet til skade, efter at de hoppede ud af vinduer i den brændende bygning.
Ukendt årsag
Ilden brød ud omkring klokken 21.50 lokal tid (16.50 dansk tid) i indkøbscentret Green Cozy Cottage Shopping Mall.
To timer senere havde brandvæsnet fået ilden under kontrol, skriver The Daily Star.
Fakta om PTSD:
* Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er en psykisk lidelse. Den kan optræde, efter at man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser såsom krig, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker, naturkatastrofer, brand, alvorlige ulykker, terroristangreb og røveri. * PTSD er beskrevet langt tilbage i tiden. Der er skriftlige beskrivelser tilbage fra den amerikanske borgerkrig. Her var lidelsen kendt som Da Costas Syndrom. Under Første Verdenskrig blev lidelsen kaldt granatchok. * Det antages, at cirka en procent af befolkningen til enhver tid lider af PTSD. Blandt soldater, som har været i krig, og blandt ofre for katastrofer er hyppigheden højere – cirka 10 procent. Efter voldtægt er den 30 procent. * Vedvarende symptomer på overfølsomhed og anspændthed, såsom søvnproblemer, irritation eller vredesudbrud er hyppige. De fleste har vanskeligt ved at koncentrere sig og er anspændte. * Mange oplever en stadig genoplevelse af den skræmmende hændelse både i vågen tilstand og under søvn. * PTSD er en relativ langvarig og ikke sjælden kronisk tilstand. * Ved kronisk PTSD har man perioder med øgede symptomer. Herefter går lidelsen tilbage eller mildnes, men for nogen kan symptomerne være konstante og alvorlige i lang tid. Kilde: sundhed.dk og netdoktor.dk