Annonce
14-årig dreng død: Ramt af fyrværkeri
Kæmpede for livet i fire dage
En 14-årig svensk dreng er død efter at være blevet ramt af et stykke fyrværkeri.
Det skriver aftonbladet.se.
Drengen var nytårssaften ude at se på fyrværkeri med sin far i Södertälje syd for Stockholm.
Annonce
Men pludselig blev drengen ramt af et stykke fyrværkeri, der eksploderede, da det ramte drengen.
Hastet på hospitalet
Hårdt såret blev drengen hastet på hospitalet, hvor lægerne i fire døgn prøvede at redde hans liv, men lørdag kom meddelelsen om, at han var død af sine skader.
Annonce
Det stykke fyrværkeri, der slog drengen ihjel var hjemmelavet og koblet sammen med et bil-batteri.
Hele den tragiske hændelse blev opfanget af et overvågningskamera.
En mand omkring de 30 år er anholdt og sigtet for at forvolde et andet menneskes død.