Udland

Tysk politi: To dræbt i knivangreb i tog mellem Hamborg og Kiel

To er dræbt i et knivangreb i et tog på strækningen mellem Kiel og Hamborg, oplyser tysk politi ifølge dpa.

Flere er såret og mindst to er blevet dræbt i et knivangreb i et tog på strækningen mellem Kiel og Hamborg. Det oplyser tysk politi ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Lokalt tysk politi har ifølge dpa oplyst, at en mand kort før klokken 15 onsdag har angrebet andre passagerer i et tog på vej fra Kiel mod Hamborg.

Det er sket nær byen Brokstedt. Den mistænkte gerningsmand er anholdt, men det står ikke klart, hvad hans motiv var.

Der er ikke umiddelbart flere meldinger om, hvad der er foregået i toget.

På Deutsche Bahns hjemmeside kan man læse, at togdriften mellem både Kiel og Hamborg og Flensborg og Hamburg er indstillet som følge af episoden.

Hvis man eksempelvis rejser med tog fra Danmark til Hamborg vil man derfor kunne opleve en times ekstra rejsetid, skriver Deutsche Bahn på sin hjemmeside.

/ritzau/

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker