Politiet beder nu om hjælp til at opklare to usædvanlige indbrud på museet Trapholt i Kolding, hvor der blandt andet er stjålet en 30 kilo tung Kaj Bojesen abe.

Det er Sydøstjylland Politi, der nu håber at få hjælp til opklaringen af to indbrud på Trapholt Museum i Kolding.

Museet har nemlig på kort tid været ramt af to indbrud, og det er muligvis de samme gerningsmænd.

Natten til den 10. december 2018 begik flere gerningsmænd indbrud mod museet, og her blev der blandt andet stjålet en ca. 30 kilo tung Kay Bojesen abe.

Og igen den 1. januar 2019 ca. kl. 00.03 blev der begået indbrud på Trapholt Museum, hvor værket ”Rolexgate” af kunstneren Marco Evaristti blev stjålet af formentligt to gerningsmænd.

Gerningsmændene kan have cyklet til gerningsstedet, hvor nogen måske kan have set personer omkring Trapholt eller personer, som cyklede i området omkring Trapholt.

Værket Rolexgate forestiller indgangen til koncentrationslejren Auschwitz. Det er blandt andet lavet i guld og diamanter.

Og i toppen af indgangspartiet har kunstneren indstøbt et Rolex ur.

Hvis man måske ved hvor de to helt specielle ting nu er, – hvilket kan være over hele landet, eller var man i området ved Trapholt ved de to lejligheder? Også andre oplysninger kan være relevante.

Oplysninger til politiet på nummer 114.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden