Erhverv

Tirsdagens aktier: Novo i top og i rekord i svagt rødt marked

Novo Nordisk indtog tirsdag toppen af det danske eliteindeks sammen med ISS, Jyske Bank og FLSmidth. I den anden ende endte høreapparatselskabet Demant, der i dagens løb havde følgeskab af kollegaen GN uden selskabsspecifikt nyt.

En smule forøget risikoappetit i forhåbningerne om at Kinas er på vej til at lempe sin nultolerancepolitik over for coronasmitteudbrud, var baggrunden for en svag positiv tendens på aktiemarkedet, der dog fortsat holdes i kort snor af høgeagtige centralbankkommentarer.

Samlet faldt C25-indekset med 0,1 pct. til 1672,09. Rekorden til indeksets tungeste aktie Novo Nordisk kunne ikke holde indekset i plus. , der lukkede i rekord. De tre største indeks i Europa lå ved dansk lukketid med stigninger på 0,1-0,8 pct.

NOVO I TOPPEN

Novo endte 2,5 pct. højere i 879,90 kr. – det højeste lukkeniveau for aktien nogensinde.

– Novo nyder godt af positivt nyt om selskabet leverancer af Wegovy, vurderer afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen over for MarketWire.

En ny tilbagemelding fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, til Novo Nordisks belgiske underleverandør, Catalent, lover godt for medicinalselskabets plan om at kunne levere alle doser af fedmemedicinen Wegovy omkring årsskiftet, skriver Børsen.

FDA har bedt Catalent om at ordne de udfordringer, der blev opdaget i august, men myndighederne ser ikke ud til at ville kræve, at produktionen stoppes, hvilket har været en bekymring i aktiemarkedet trods Novos forsikringer om, at tidsplanen ville holde.

Med i toppen lå FLSmidth, der ifølge Ole Kjær Jensen nyder godt af positive tendenser i minesektoren i forventning om Kina.

Selskabet har desuden fået løftet sit kursmål til 240 kr. fra 225 kr. af finanshuset Carnegie. Finanshuset gentog ved samme lejlighed den positive anbefaling “køb”.

FLSmidth steg 1,5 pct. til 208,60 kr.

Også i toppen, men uden selskabsspecifikt nyt, lå ISS, der steg 1,6 pct. til 434,50 kr.

VESTAS FIK AUSTRALSK ORDRE

Trods en melding om at være blevet foretrukken leverandør til et vindprojekt i Sydkorea og en ordre på 758 MW til Australien holdt Vestas sig kun lige i plus, da aktien lukkede 0,7 pct. højere i 176,80 kr.

PANDORE HAF GOD BLACK FRIDAY

Også Pandora gik frem efter positive indikationer fra black friday-salget i USA, der tyder på, at julesalget er kommet bedre i gang end frygtet. Aktien steg steg 0,1 pct. til 503,80 kr.

Det vurderer Handelsbanken, der dog pointerer, at omsætningen på den store udsalgsdag kan være pustet op af et generelt stigende prisniveau.

Black friday-salget i USA viste en stigning i onlinesalget på 2,3 pct. til 9,12 mia. dollar og en vækst på 2,9 pct. i de fysiske butikker.

– Overordnet set vidner tallene fra black friday om, at salget ikke er kollapset, men at det derimod holder sig oppe på et nogenlunde fornuftigt niveau, skriver Handelsbanken.

GENMAB FALDT

Genmab faldt tirsdag 1,6 pct. til 3180 kr. efter at den mandag satte kursrekord i 3233 kr. Hos Morningstar blev kursmålet for aktien sat op til 2650 kr. fra 2490 kr. Anbefalingen røg dog ned til “sælg” fra “hold”.

Boozt opjusterede tirsdag sine forventninger til 2022 efter gode resultater i oktober og november samt et rekordstærkt salg under sin ugelange black friday-kampagne.

Det sendte aktien op med 14,6 pct. til 79,50 kr. på børsen i København.

.\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker