Sverige vil opsende satellitter nord for polarcirklen

I det arktiske Sverige nord for polarcirklen blev der fredag taget et skridt mod at styrke Europas tilstedeværelse i rummet.

Her åbnede den svenske konge Carl Gustav sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, det kontinentale Europas første platform til lancering af satellitter.

Den befinder sig på Esrange Space Center ved byen Kiruna nord for polarcirklen. Og den vil få stor betydning for Europas mulighed for at gøre sig gældende i rummet. Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

– Det er et stort øjeblik for Europa og for Europas rumfartsindustri. Vi får en ny vej ud i rummet. Det er præcis den infrastruktur, vi har behov for af hensyn til innovation og muligheden for at udforske rummet, siger Ursula von der Leyen.

Det er forventningen, at de første opsendelser vil kunne ske fra begyndelsen af 2024. Dermed får EU bedre mulighed for at have egne satellitter i rummet.

I dag har omkring ti lande i verden kapaciteten til at opsende satellitter. Derfor vil de nye muligheder få betydning for EU-landene, som hidtil har skullet sende satellitter op fra Fransk Guyana. Det fastslår administrerende direktør for Den Europæiske Rumorganisation Josef Aschbacher.

– Fransk Guyana er vores europæiske rumhavn. Og det vil den altid være. Det skyldes, at vi har en enorm infrastruktur der, som vi har opbygget over fem årtier. Det giver mulighed for at opsende større raketter, der kan lancere de større satellitter.

– Men i Sverige får vi nu en rumhavn, som er tilrettelagt til mikroopsendelser op til ét tons, siger Josef Aschbacher til Ritzau.

Det kræver 25 procent mere brændstof at sende satellitter op nord for polarcirklen i forhold til rumhavne omkring ækvator. Men svenskerne er ved at udvikle miljøvenlige motorer og brændstof til opsendelserne.

– Europa har brug for at indhente den udvikling, som vi ser hos Space X. Muligheden for genbrug er afgørende for miljøvenlige og økonomiske opsendelser, siger Josef Aschbacher.

Ursula von der Leyen fremhæver, at forskning i rummet vil kunne forbedre livet for borgerne i EU og øge muligheden for at følge udviklingen i klimaforandringerne.

– Fra rummet kan man lave 60 procent af de målinger, vi har brug for for at at forstå, hvad der foregår med klimaet.

I Ukraine bruger forsvaret også satellitter til at overvåge de russiske styrkers bevægelser. Også naturkatastrofer kan overvåges fra rummet.

– Der er mange gode grunde til, hvorfor vi skal accelererede Europas mulighed for at være til stede i rummet.

– Europa har fodfæste i rummet, og vi vil beholde dette fodfæste, siger Ursula von der Leyen.

Ifølge Josef Aschbacher vil den svenske rumhavn være med til at sikre adgang til rummet for EU-landene i en situation, hvor der er stigende geopolitisk konkurrence med Kina og Rusland.

– EU som en samling af lande skal have en garanteret mulighed for adgang til rummet. Det er afgørende for sikkerhed og for vores almindelig liv, siger Josef Aschbacher.

Esrange Space Center har været i drift siden 1966 og er dermed et af de ældste rumcentre i EU.

/ritzau/