Sygdommen kan ødelægge dig psykisk

AF LÆGE ANNE-MARGRETE HEDENGRAN

Udseende er følsomt, og skiller man sig ud, bliver man let et moppe-offer. 

Der kan være øgenavne over stritører eller overvægt i skolegården eller hvisken bag ryggen i voksenlivet. 

Hvem kan sige sig fri for at have puffet ledsageren i ryggen og hvisket: ”Se lige ham der” eller gjort sig morsom på nogens bekostning. Men det er jo aldrig i orden.

Til årets Oscaruddeling gjorde en komiker sig lystig over Will Smiths kone, som åbenbart lider af pletskaldethed, og det reddede ham en ørefigen fra Will Smith.

Kommer ofte igen

Pletskaldethed, som på latin hedder alopecia areata, er en tilstand, hvor man får skaldede pletter i hårbunden. 

Hos cirka 80 procent kommer håret igen indenfor 6 – 12 måneder. Det nye hår er ofte hvidt og hos nogle forbliver det hvidt. 

Der er tendens til at få nye skaldede pletter senere i livet, når man først har været ramt. Ungdom, mange pletter og lang varighed giver hver for sig størst risiko for permanente pletter.

Flere former

Alopecia findes også i to andre former. Ved den ene forsvinder alt hovedhår, og ved den anden forsvinder både hoved- og kropshår.

Pletskaldethed er formentlig det, man kalder en autoimmun sygdom. 

Det betyder, at kroppens eget immunsystem angriber noget i ens egen krop. Hår gror fra hårsække - lidt som planter, der spirer fra løg. 

I det her tilfælde angriber immunsystemet hårsække i større eller mindre områder og stopper eller ødelægger hårvæksten der.

Måske er der også et arveligt element.

Kan ikke gøre noget

Man kan ikke selv gøre noget for at undgå tilstanden, og gode behandlinger med sikker virkning findes ikke. Ofte prøver man salve med binyrebarkhormon, fordi det lægger en dæmper på immunforsvaret. 

Der findes også salve, som bruges mod skaldethed hos mænd, og som kan vække sovende hårsække. Men det helbreder ikke. Det virker bare så længe, man bruger det.

Lovende forskning

I svære tilfælde må man til hudlæge, som har lidt flere kort på hånden. Men de har ikke nogen egentlig kur. Da kun hårvækst rammes, vil man jo ikke bruge medicin med kedelige bivirkninger.

Forskning på området er lovende, så måske bliver der bedre hjælp at hente om nogle år.

Er man hårdt ramt, kan man få brug for psykologhjælp til at accepterer sit nye udseende.

Mange bruger meget energi på deres hår og lægger identitet i det. 

Pludselig at ligne en kemopatient kan være ødelæggende for selvopfattelsen.