Hver tredje time dør en dansker af dette

Omkring en million danskere lider af forhøjet blodtryk, og mange ved det ikke.

Ubehandlet kan det være livstruende at gå rundt med, og hvert år er for højt blodtryk årsag til 'stroke', som måske kunne være forebygget.

- Man kan ikke nødvendigvis mærke, hvis ens blodtryk er forhøjet. Derfor er det vigtigt, at man fra cirka 55-års alderen holder øje med det. Man kan meget enkelt selv måle det med et blodtryksapparat, og man kan evt. supplere med en årlig kontrol af blodtrykket hos egen læge. Blodtrykket stiger som regel med alderen, så jo ældre man er, jo vigtigere er det at holde øje med. Hvis man allerede har fået konstateret forhøjet blodtryk, skal man være omhyggelig med at tage den blodtrykssænkende medicin, for ellers er man i risiko for at få et stroke, siger Birgitte Hysse Forchhammer, direktør i Hjernesagen, og fortsætter:

- Stroke er en akut sygdom, som meget ofte resulterer i dødsfald eller handicap. Sygdommen er den hyppigste årsag til handicap blandt voksne og langt mere almindelig, end mange tror. Hvert 45. minut får en person i Danmark stroke, og hver tredje time er der en person, som dør af det. Så der er al mulig grund til at tage det meget alvorligt. 

Mændene er yngre

Stroke rammer både mænd og kvinder, men mændene er i gennemsnit fem år yngre, når det sker.

Derfor opfordrer Hjernesagen mænd, som er over 55 år, til at holde øje med deres blodtryk.

Man er særligt udsat, hvis der er andre i familien, som har forhøjet blodtryk, eller hvis man lever et mindre sundt og fysisk inaktivt liv.

Gode vaner der forebygger stroke

• Hold øje med dit blodtryk. Er du fyldt 55 år, bør du holde øje med dit blodtryk og søge læge, hvis det er forhøjet.
• Dyrk motion. Bevæg dig hver dag. Motion kan bl.a. være med til at sænke blodtrykket og dermed din risiko for at få et stroke.
• Spis mindre salt. Salt er med til at øge dit blodtryk, så spar på saltet i alle sammenhænge. Generelt spiser vi alt for meget salt i Danmark.
• Hav generelt en sund livsstil. Risikoen for stroke kan mindskes betydeligt ved at følge de generelle råd om en sund livsstil: Spis sundt og varieret, hold op med at ryge, begræns dit forbrug af alkohol, dyrk mere motion og arbejd for at mindske følelsen af langvarig stress.

Stroke ændrede Birgers liv

I juni 2020 blev den dengang 63-årige Birger Kjærbye pludselig ramt af et stroke, som han efterfølgende har kæmpet med følgerne af.

Han var i behandling for forhøjet blodtryk, men havde ikke fået taget sin medicin i en periode.

- Jeg vågnede tidligt en morgen med en mærkelig fornemmelse, og da jeg stod ud af sengen, kunne jeg ikke gå lige. Jeg tænkte slet ikke, at det kunne være stroke, og det var først flere timer senere, at jeg indså, at det var nødvendigt at ringe 1-1-2, fortæller Birger Kjærbye, der ejer en cykelcafé ved Klampenborg Station.

En mindre blodprop

På hospitalet kunne lægerne konstatere, at Birger havde en mindre blodprop i lillehjernen og en anden i hjernestammen.

Heldigvis har de ikke givet Birger kognitive mén, men han skulle igennem måneders genoptræning for at genvinde så meget som muligt af sine fysiske evner.

- Jeg levede sundt og dyrkede meget motion, da jeg fik et stroke. Jeg tror selv, at det var stressrelateret, og da jeg i forvejen havde forhøjet blodtryk og ikke havde taget den blodtrykssænkende medicin, så blev jeg ramt, fortæller Birger Kjærbye.

Er ikke enestående

Birgers historie er ikke enestående.

- Når man tager blodtrykssænkende medicin, kan man ikke umiddelbart mærke effekten. Det kan være grunden til, at man glemmer at tage medicinen eller simpelthen bare vælger den fra. Det er rigtig ærgerligt, for lige netop på den måde kunne man undgå en lang række stroketilfælde som Birgers, siger Birgitte Hysse Forchhammer.

Hjernesagen driver bl.a. StrokeLinjen med støtte fra TrygFonden.

Her kan alle henvende sig telefonisk på 34 10 20 30 eller online på Strokelinjen.dk for at få gode råd til at forebygge stroke, men også til at håndtere stroke, når man selv eller en pårørende er ramt.