Gigantbøde til sushi-restaurant for farlig tun

Fødevarestyrelsen har været på besøg hos Karma Sushi, og de var bestemt ikke tilfredse med det, de så. Nu har restauranten fået sur smiley og kæmpe bøde for blandt andet brug af farlige fødevarer

Fødevarestyrelsen slår hårdt ned på Karma Sushis brug af farlige fødevarer og dårlige hygiejne.
Fødevarestyrelsen slår hårdt ned på Karma Sushis brug af farlige fødevarer og dårlige hygiejne.
Offentliggjort Sidst opdateret

Tunprodukter, som ikke måtte bruges i sushi, og dårlig hygiejne har kostet Karma Sushi på Frederiksgade i Aarhus en sur smiley og en samlet bøde på 50.000 kroner. 

Det viser deres seneste fødevarerapport.

Karma Sushi anvendte tun, som kun må bruges til forvarmet mad - som altså skal forvarmes inden indtagelse - i deres sushi. 

Tun var trukket tilbage

Tunen, som potentielt kan være sundhedsskadelig, var faktisk blevet trukket tilbage af leverandøren, hvilket restauranten var blevet underrettet om via mail. 

Det fremgår af fødevarerapporten. 

Det var henholdsvis fem pakker 'behandlet tataki tun - nigiri' og 10 pakker 'tataki letrøget tun - nigiri', som var omfattet af tilbagetrækningssagen. 

Beslaglagt

Ifølge Karma Sushi var de ikke opmærksomme på tilbagetrækningen. 

Virksomheden oplyser, at der bruges 1-2 tunpakker om dagen. 

Karma Sushi fik en bøde på 40.000 kr. for brug af farlige fødevarer og for ikke at have reageret på anvisningen. 

Og der blev truffet afgørelse om, at tunpakkerne skulle beslaglægges.

Slår ned på dårlig hygiejne 

Fødevarestyrelsen kunne også konstatere, at Karma Sushi ikke har styr på hygiejnen. Selv om det ellers var blevet pointeret i en tidligere fødevarerapport, at der skulle rettes op. 

En rist dækkede nemlig ikke ordenligt for afløbet til en vaskemaskine i et kælderrum, hvor der også bliver opbevaret fødevarer. Det resulterede i en bøde på 10.000 kroner. 

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at kontakte Karma Sushi i Aarhus for at få en kommentar. 

Powered by Labrador CMS