Flere tusinde sygeplejersker siger nej: Strejker fra lørdag
Stemmeprocenten har været rekordhøj - 74,4 procent af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd afgav stemme
5.000 sygeplejersker strejker fra på lørdag.
Det er konklusionen på resultatet af Dansk Sygeplejeråds (DSR) afstemning.
Det har rådet netop meldt på et pressemøde.
Det er hele 66,7 procent, der har stemt nej.
Nogle fritages
De 5.000 strejkende sygeplejersker har ikke funktioner i specifikke afdelinger.
Det gælder de livstruende sygdomme, coronapatienter, kræftafdelinger, børneafdelinger og psykiatriske afdelinger.
Måneders tovtrækkeri
Siden 18. maj har landets sygeplejersker kunne stemme om forslaget til en ny overenskomst.
I marts stemte et lille flertal af DSRs medlemmer nej til den nye overenskomstaftale. En aftale, de var blevet tilbudt af de offentlige arbejdsgivere på det regionale og kommunale område.
DSR var specifikt utilfreds med den tilbudte løn.
Senere forsøgte DSR og arbejdsgiverne at nå frem til en anden aftale. Også det uden held.
Derfor udsendte DSR et strejkevarsel til arbejdsgiverne 22. april. Det er det varsel, som der nu bliver gjort alvor ud af.
Radiografer siger ja
Radiograferne havde også mulighed for at stemme for samme aftale.
68,2 procent af dem stemte dog ja, så de undgår strejken.