Danske corona-smitte eksploderer

Næsten 1900 positive prøver det seneste døgn

Det seneste døgn er 1.871 testet positive for corona.
Offentliggjort Sidst opdateret

Yderligere 1871 personer er testet positive for corona.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

Det er blandt de højest registrerede daglige smittetilfælde i år, og man skal tilbage til begyndelsen af januar for at finde et tilsvarende højt tal.

De 1871 smittetilfælde er fundet i 94.240 PCR-prøver, som er de prøver, hvor man podes i svælget. Antallet af PCR-prøver er det højeste siden i sommer.

200 indlagte

Ser man på andelen af positive prøver i forhold til det samlede antal foretagne prøver, så er det 1,99 procent af prøverne, der har vist et positivt svar.

På landets sygehuse er der nu indlagt 200 patienter med corona.

Det er fem flere sammenlignet med tirsdag.

Ud af de 200 indlagte er der 23 patienter, som er på intensiv, og af dem er der 12, som får hjælp af en respirator.

Yderligere fem døde

Der er registreret fem nye coronarelaterede dødsfald.

Dermed er der nu 2708 coronarelaterede dødsfald i alt i Danmark.

I vaccinationsindsatsen har 17.663 personer det seneste døgn fået et skud med en coronavaccine. Det er fordelt over første, anden såvel som tredje stik med vaccination.

Mere end 4,4 millioner borgere i Danmark er færdigvaccineret imod corona. Det svarer til 75,1 procent af befolkningen.

Sådan skal man forstå de daglige coronatal

Der bliver dagligt offentliggjort en stribe tal på Statens Serum Instituts hjemmeside, der beskriver, hvordan udviklingen går med coronavirusset i Danmark.

Her er en oversigt over, hvad tallene beskriver:

Powered by Labrador CMS