Corona-smitte tager nyt kæmpe-spring

Bliver ved med at stige

De nye smittetal for onsdag er netop offentliggjort.
Offentliggjort Sidst opdateret

Yderligere 3017 personer er testet positive for coronavirus det seneste døgn.

Det viser onsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det højeste antal smittede siden den 23. december sidste år, hvor epidemiens anden bølge ramte Danmark.

Samtidig stiger antallet af indlagte med 4 til 319. Der er 3 nye dødsfald.

Næsten 150.000 testet

Sammenlagt er 144.344 personer blevet testet for coronavirus i det seneste døgn, hvilket er væsentligt højere end de tidligere dage.

Positivprocenten ligger på 2,08. Det er nogenlunde på niveau med de seneste dage.

Positivprocenten er et mål for, hvor stor en andel af de prøver, der er kommet svar på, som har været positive for covid-19.

Sådan skal man forstå de daglige coronatal

Der bliver dagligt offentliggjort en stribe tal på Statens Serum Instituts hjemmeside, der beskriver, hvordan udviklingen går med coronavirusset i Danmark.

Her er en oversigt over, hvad tallene beskriver:

Powered by Labrador CMS