Udland

Stort flertal i FN beder Rusland trække sig ud af Ukraine

141 lande har torsdag stemt for en resolution, der opfordrer Rusland til at forlade Ukraine, skriver Reuters.

Et stort flertal i FN’s Generalforsamling har forud for etårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine på ny vedtaget en ikke-bindende resolution, der opfordrer Rusland til at trække sine styrker ud af Ukraine.

Resolutionen opfordrer til en “omfattende, retfærdig og varig fred” i Ukraine.

Da resolutionen blev sendt til afstemning stemte 141 lande for. Syv lande inklusive Rusland stemte imod. 32 lande – heriblandt Kina og Indien afstod fra at stemme.

De seks lande, der stemte med Rusland, var Hviderusland, Nordkorea, Eritrea, Mali, Nicaragua og Syrien.

/ritzau/Reuters

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker