Politik

Støttepartier bakker KL op: Vil fjerne uddannelsespligt

Partierne melder sig umiddelbart klar til at fjerne særlig gruppe arbejdsløses pligt om uddannelse.

Kravet om, at ufaglærte, arbejdsløse unge under 30 skal i uddannelseshjælp for at modtage ydelser, er måske snart fortid.

Et forslag fra Kommunernes Landsforening (KL) møder opbakning hos regeringens støttepartier. Nemlig udkastet om at fjerne det såkaldte uddannelsespålæg.

– Det er godt, at unge mennesker får sig en uddannelse. Men vi ved, at der er nogle unge, som render hovedet mod en mur gennem uddannelsessystemet, siger De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa.

– Og så er det ikke mere af det samme, de har brug for. Så er det måske at komme ud på arbejdsmarkedet for at føle, at de bidrager på en anden måde, siger hun.

Også Enhedslisten vil arbejde på et fjernet uddannelsespålæg. Beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez mener, at forslaget spiller godt ind i de kommende forhandlinger om en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

I dag betyder reglen, at ufaglærte unge, der ikke har et job, skal søge mod uddannelsessystemet for at få uddannelsespålægget, der for gruppen erstatter kontanthjælp.

Men ifølge partiet skal det også være muligt for de unge at komme i arbejde og måske derigennem finde interesse for en uddannelse.

– Hvis man er et sted, hvor man går og bokser med en masse ting, kan det være direkte dårligt at skulle starte på en uddannelse, fordi det kan give endnu en oplevelse af nederlag. Og derfor er det nuværende system rigidt, siger Victoria Velasquez (EL).

– Vi skal gøre ting, som giver mening for de unge, og som er med til at skabe den bedste vej til at kunne mestre sit eget liv, tilføjer hun.

Også SF vil lytte til kommunerne og er positivt indstillede over for at gøre systemet mere fleksibelt og imødekommende. Det siger partiet beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge.

Han understreger dog, at kommunerne har haft mulighed for at lade de unge jobløse komme i eksempelvis erhvervspraktik, inden de starter i uddannelse, hvis de ikke erklæres uddannelsesparate, men aktivitetsparate.

– Men der har i flere år har været en yoyo-effekt, hvor unge, der bliver sendt ud i kommunale indsatser, kommer tilbage på jobcenteret. Det duer ikke, for de unge oplever det som et nederlag, og kommunerne skal starte forfra, siger Karsten Hønge.

/ritzau/

Back to top button