Mange danskere fulgte mandag aften med i programmet “Da Guf gik i skoven” på TV2, men nu er hovedpersonen blevet indlagt på sygehuset med en lungebetændelse.
Den 83-årige Steen ‘Guf’ Ingolf Gad Østerby, der blot kaldes for Guf, bor i en mose ved Vinderup uden for Holstebro uden hverken vand eller strøm.
Og i programmet på TV2 fortalte Guf hvordan det er at lave alene helt derude i mosen, uden alle de goder, som de fleste andre i dag ikke kan undvære.
Gennem et år har TV2 fulgt Guf for at se, hvad der får en mand til at droppe samfundet, og i stedet leve af det, der er lige uden for døren.
Han bor i en gammel bus og ryger 30 cigaretter om dagen, og på den måde har han levet i 38 år.
Men nu er han blevet syg. Han er blevet indlagt på sygehuset i Holstebro med en lungebetændelse, oplyser TV2 i dag.
Og det selvom han faktisk aldrig ellers har været syg.