Sprogkrav til udenlandske sygeplejersker lempes for at nedbringe ventetid
Sprogkravene for sygeplejersker fra tredjelande lempes, så de ikke længere skal bestå en danskprøve.
Regeringen og Danske Regioner indgår aftale, som skal nedbringe ventetider på hospitaler. Blandt andet lempes sprogkrav for sygeplejersker fra tredjelande.
Det fremgår af aftalen for en akutplan for sundhedsvæsnet, som parterne er blevet enige om. Den er præsenteret torsdag.
Aftalen, hvor der er afsat to milliarder kroner frem til 2024, indebærer også, at det administrative arbejde begrænses i en periode.
Desuden vil regeringen fremsætte lovforslag om midlertidigt at forlænge retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken fra 30 til 60 dage.
Det skal give lægerne mulighed for at prioritere de mest syge patienter først.
– Flere af vores sygehuse står i en svær situation, og vi skal have dem tilbage på rette spor, så patienterne hurtigere kan blive behandlet, og vi letter presset på sundhedspersonalet, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.
Lempelsen af sprogkravene betyder konkret, at disse skal ensrettes mere end hidtil.
Sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande skal ensrettes med sprogkravene for sundhedspersoner fra EU- og EØS-lande. EØS-landene er Norge, Island og Liechtenstein.
Det betyder, at der ikke længere skal være lovkrav om at bestå en danskprøve inden en eventuel evalueringsansættelse.
– Det vil være den lokale arbejdsgiver, der skal tage stilling til, ligesom med sundhedspersoner fra EU-lande, om man har de tilstrækkelige sprogkundskaber.
– Så danskerne skal ikke frygte, at de kommer til at møde sundhedspersonale, der ikke har de tilstrækkelige sprogkundskaber, siger formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S).
En evalueringsansættelse er en ansættelse på minimum seks måneder på fuld tid. I den periode kan eksempelvis et sygehus vurdere den ansattes kompetencer og kommunikative evner.
– Det er klart, hvis man har meget patientnært arbejde, så betyder det selvfølgelig mere, at man har gode sprogkundskaber, end hvis man sidder i andre stillinger, hvor man ikke har den samme patientnære kontakt, siger Kühnau.
Overordnet set har akutplanen tre målsætninger.
Ventelisterne skal ned selvsagt. Der skal være tre procent mere aktivitet, hvad operationer angår i år end sidste år. Det svarer ifølge Løhde til 10.000 nye hofter eller knæoperationer. Og patienternes udredningsret skal overholdes og være på niveauet som før coronapandemien.
Tidligere i februar indgik regeringen en delaftale i forbindelse med akutpakken. Det var med Danske Regioner og Sundhed Danmark, der er brancheforeningen for privathospitaler.
Den handlede blandt andet om, at privathospitaler fremover skal udføre flere behandlinger for det offentlige. Og at der skal være en rabatordning for det offentlige, når det sender patienter til det private.
Det skal være med til at nedbringe ventelisterne, ved at flere patienter kan behandles på privathospitaler og dermed frigive kapacitet i det offentlige.
/ritzau/
