Trækker sig efter dødsulykke

Schweiz Rundt skal køres færdig uden ryttere fra Bahrain Victorious. Holdet trækker sig efter Mäders dødsfald

Offentliggjort Sidst opdateret

Cykelrytteren Gino Mäders tragiske dødsfald på torsdagens etape af Schweiz Rundt får nu hans hold Bahrain Victorious til at trække sig fra resten af løbet efter at have kørt den korte mindeetape fredag.

Det meddeler holdet på Twitter.

Dermed udgår danske Johan Price-Pejtersen også af løbet, da han var holdkammerat med Gino Mäder hos Bahrain Victorious.

Det tragiske dødsfald betød, at fredagens etape blev aflyst, og i stedet kørte alle holdene en kort mindeetape for den afdøde schweizer.

Dansker i gult

Der resterer to etaper af løbet, som føres af danske Mattias Skjelmose.

Lørdag skal feltet forcere en lille håndfuld bjerge, inden løbet afsluttes med en enkeltstart søndag.

Schweizeren Gino Mäder styrtede voldsomt på 5. etape af Schweiz Rundt og døde efterfølgende af sine kvæstelser.
Schweizeren Gino Mäder styrtede voldsomt på 5. etape af Schweiz Rundt og døde efterfølgende af sine kvæstelser.
Powered by Labrador CMS