Tauson trækker sig helt

Den danske tennisspiller må vinke helt farvel

Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske tennisspiller Clara Tauson kommer ikke til at spille mere ved Wimbledon.

Hun har nu også trukket sig fra doubleturneringen på grund af en skade, oplyser Wimbledon i en meddelelse ifølge TV 2 Sport.

Mandag trak Tauson sig fra sin kamp i første runde i singleturneringen efter en halv times spil, da hun havde problemer med sin ryg.

Skulle møde russer

På det tidspunkt var den 19-årige dansker bagud 1-4 i første sæt.

Hun skulle efter planen have spillet første runde i double med russiske Elena Rybakina onsdag.

- Elena Rybakina og Clara Tauson har trukket sig fra damedoubleturneringen, fordi Clara har rygproblemer, lyder det i meddelelsen fra turneringen ifølge TV 2 Sport.

En skadet Tauson må sige farvel til doubleturneringen også
En skadet Tauson må sige farvel til doubleturneringen også

Clara Tauson

Clara Tauson født 21. december 2002 i Gentofte er en dansk tennisspiller, der repræsenterer KB Tennis og Danmarks Fed Cup-hold.

Som 13-årig blev hun i 2016 danmarksmester i tennis, som den yngste i historien.

Hun er europæisk ungdoms-OL mester fra 2017, og U/18-europamester fra 2018.

På ITF World Tennis Tour Juniors har hun vundet ni singleturneringer, hvoraf sejren ved Australian Open 2019 er den største.

Ved ITF Junior Masters 2018 var hun turneringens yngste spiller, og vandt bronze.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS