Tager sikker sejr

FC København slår Viborg FF med 2-0 i Superligaen

FCK vinder sikkert ude over Viborg.
FCK vinder sikkert ude over Viborg.
Offentliggjort Sidst opdateret

På direkte frispark grundlagde den hjemvendte forsvarsspiller Denis Vavro søndag sejren, da FC København slog Viborg FF med 2-0 i 19. spillerunde af Superligaen.

Den hjemvendte angriber Nicolai Jørgensen cementerede sejren med et mål i kampens overtid.

På trods af sejren havde københavnerne i åbent spil svært ved at kombinere sig gennem Viborgs organisation, der var stillet kompakt op.

Det gjorde sig især gældende i opbygningsspillet, hvor holdet blev bremset adskillige gange.

Omvendt kunne Viborg også true FCK-forsvaret og var tæt på en udligning ad flere omgange.

Især i slutningen af kampen kæmpede de grønblusede hårdt for et mål.

I sidste ende var det københavnernes kynisme, der gjorde forskellen i søndagens forestilling.

Med resultatet øger FCK forspringet i toppen af Superligaen, mens Viborgs forhåbninger om top-6 ser ud til at smuldre.

Sad på spillet fra start

FC København satte sig på spillet fra kampens start, der dog var præget af lavt tempo og mange spilstop.

Der skulle derfor et frispark til, før københavnerne kunne gøre det til 1-0, da Denis Vavro krøllede bolden ind fra lang afstand i det 30. minut.

Efter målet pressede Viborg på for en udligning og havde fine muligheder for et mål både før og lige efter pausen.

I midten af anden halvleg fik københavnerne bedre styr på kampen, hvor luften gik lidt ud af ballonen for Viborg.

Holdet fra domkirkebyen kæmpede for en udligning til sidst, men Nicolai Jørgensen ville det anderledes og gjorde det til slutstillingen 2-0 i overtiden, da han bankede kuglen i nettaget.

FC København

FC København (FCK) blev stiftet i 1992 som en overbygning mellem KB og B1903.

Siden da har klubben opnået status som landets førende, og har vundet mesterskabet 13 gange samt otte pokaltitler.

Klubben har desuden kvalificeret til adskillige europæiske gruppespil, herunder ni sæsoner i træk mellem 2006 og 2014. I samme periode blev man også det første danske hold, der kvalificerede sig videre til Champions Leagues ottendedelsfinaler.

FCK spiller deres hjemmekampe i det danske nationalstadion Parken, som klubben også ejer. Her er plads til 38.065 tilskuere.

Danmarksmesterskabet

Vinder (13): 1993, 2001, 2003, 2004, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2013, 2016, 2017, 2019

Sølv (5): 1994, 2002, 2005, 2012, 2014, 2015

Bronze (2): 1998, 2008

Pokalturneringen

Vinder (8): 1995, 1997, 2004, 2009, 2012, 2015, 2016, 2017

Sølv (4): 1998, 2002, 2007, 2014

Kilder: fck.dk/Wikipedia

Powered by Labrador CMS