Stor dansk triumf
Danmark har besejret Italien ved VM i ishockey
De danske ishockeyherrer lever ved VM.
Det står klart efter, at danskerne onsdag eftermiddag har besejret Italien med 2-1 i et tæt opgør.
Tæt opgør
Derfor havde sydeuropæerne færten af et overraskende point, de reelt ikke burde have været i nærheden af.
Og det var ikke uden problemer, danskerne fik bjærget den sejr, der bringer holdet op på seks point efter tre kampe.
Spillernes indstilling fejlede ellers intet. Man forsøgte fra start at skrue tempoet i vejret og bombarderede det italienske mål med skud.
Stor dag i målet
Men præcisionen manglede, og den rutinerede målmand Andreas Bernard havde en stor dag, der gjorde kampen til en tålmodighedsprøve.
Det burde have givet ro, at Nikolaj Ehlers efter et kvarter scorede til 1-0, da han fandt et lille hul at sætte pucken ind i.
Målet faldt i dansk powerplay, hvor Mathias Bau fuldstændig spærrede målmandens udsyn med sin store krop.
Pause var god for danskerne
Der var hårdt brug for den efterfølgende pause, så spillernes puls kunne komme ned. Og minutterne blev tilsyneladende brugt fornuftigt, for det var et fokuseret dansk hold, der kom ud til tredje periode.
Der var ikke spillet to minutter, før føringen var genoprettet. Nicolai Meyer fandt Mathias Bau, som scorede fra tæt hold.
Som minutterne gik, vovede italienerne sig dog længere frem. Og de var centimeter fra udligningen seks minutter før tid, da et slagskud tordnede mod stolpen.
Men den italienske kaptajn, Daniel Frank, dummede sig med en frustrationsudvisning godt to minutter før tid og ødelagde sit holds chancer for et afslutningspres.