Stopper efter 20 år

Den finske Formel 1-veteran Kimi Raikkonen stopper i sporten efter denne sæson

Kimi Raikkonen stopper i Formel 1 efter denne sæson. Han har deltaget i 344 løb, hvilket er rekord.
Kimi Raikkonen stopper i Formel 1 efter denne sæson. Han har deltaget i 344 løb, hvilket er rekord.
Offentliggjort Sidst opdateret

41-årige Kimi Raikkonen, der er tidligere verdensmester, stopper som Formel 1-kører efter denne sæson.

Det oplyser finnen på Instagram onsdag.

- Det er slut. Dette bliver min sidste sæson i Formel 1. Jeg tog beslutningen i vinter. Det er ikke en let beslutning, men efter sæsonen er det tid til at prøve nye ting, skriver Räikkönen.

Räikkönen vandt som Ferrari-kører i 2007 verdensmesterskabet.

Han debuterede i Formel 1 i 2001 og har med 344 løb rekorden for flest deltagelser i Formel 1. Det er blevet til 21 løbssejre undervejs og 103 pladser på podiet.

Han har i Formel 1-sammenhæng repræsenteret Sauber, Ferrari, Lotus, McLaren og i de seneste tre sæsoner Alfa Romeo.

Powered by Labrador CMS