Stjerne sigtet for at dræbe sin kone
Rohan Dennis er blevet anholdt og sigtet for at have dræbt sin kone, efter de to var involveret i et biluheld
Cykelrytteren Rohan Dennis er blevet anholdt og sigtet for at have dræbt sin kone, Melissa Dennis, i en bilulykke, hvor Rohan Dennis sad bag rattet og konen på passagersædet.
Det skriver flere australske medier herunder 7 News.
Ulykken skete lørdag aften australsk tid i Medindie, der er en forstad til storbyen Adelaide i Autralien.
Hensynsløs kørsel
Melissa Dennis pådrog sig alvorlige skader i ulykken, inden hun døde på vej til hospitalet.
Hun var selv tidligere professionel cykelrytter.
Rohan Dennis blev sigtet for at have slået sin kone ihjel ved hensynsløs og uforsvarlig kørsel og at have bragt andres liv i fare.
Han er efterfølgende løsladt mod kaution.
Tidligere verdensmester
33-årige Rohan Dennis har indstillet sin professionelle karriere efter denne sæson.
Han er tidligere dobbelt verdensmester i enkeltstart.