Spanier triumferer efter vild Tour de France-etape

Pello Bilbao vandt tirsdag sin første etape i Tour de France, da han var hurtigst i en spurt blandt udbrydere

Pello Bilbao er den første spanske etapevinder i Tour de France i fem år.
Pello Bilbao er den første spanske etapevinder i Tour de France i fem år.
Offentliggjort Sidst opdateret

Pello Bilbao (Bahrain Victorious) vandt tirsdag en meget varm og begivenhedsrig 10. etape af årets Tour de France, da han var hurtigst på stregen blandt en mindre gruppe af udbrydere.

Danskerne Mattias Skjelmose (Trek) og Kasper Asgreen (Quickstep) var med i etapens primære udbrud, men gjorde sig ikke for alvor gældende i afslutningen.

Skjelmose blev nummer syv - 27 sekunder efter Bilbao.

Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) og Tadej Pogacar (UAE) kom med feltet hjem, og dermed er danskeren fortsat 17 sekunder foran sloveneren i kampen om den gule trøje.

Powered by Labrador CMS