Slår sig i kvartfinalen
Clara Tauson vandt torsdag tæt kamp
Clara Tauson er klar til kvartfinalen i WTA-turneringen i Luxembourg, hvor den danske tennisspiller fik skovlen under den fjerdeseedede russer Ekaterina Alexandrova i onsdagens opgør i anden runde.
Efter næsten to en halv times kamp var det den unge dansker, der kunne juble over en sejr i tre sæt med cifrene 6-4, 3-6 og 7-6.
Der er tale om at pæn skalp for Tauson. Alexandrova rangerer som nummer 33 i verden, hvilket er 37 pladser bedre end danskeren.
Kampen skulle hen i niende parti, før en af de to spillere formåede at bryde den andens serv. Det var Clara Tauson, der slog til og kom foran 5-4.
Syvende forsøg lykkedes
Den unge dansker havde tidligere i sættet seks gange spillet sig til en breakmulighed, men det var altså først i syvende forsøg, at det lykkedes.
Det gav Tauson mulighed for selv at serve sættet hjem, og den chance forspildte hun ikke.
Men Alexandrova svarede hurtigt tilbage. Den hårdt servende russer kom flyvende ud af startblokken i andet sæt og slog sig hurtigt på 3-0.
Var på hælene
Tauson var på hælene og kom aldrig for alvor op i gear. Så skulle det hele afgøres i tredje sæt.
Her brød Alexandrova til 2-1-føring, men Tauson brød tilbage, og så fulgtes de to spillere ad til 6-6, hvorefter det hele skulle afgøres i tiebreak.
Og her var spændingen opbrugt, for russeren kunne slet ikke få sit spil til at hænge sammen i afgørelsens time. Tauson vandt tiebreaken i suveræn stil med 7-1..