Skifter til AGF

AGF har skrevet en etårig kontrakt med den alsidige Oliver Lund, der har forladt OB efter kontraktudløb

Oliver Lund har spillet 180 kampe i Superligaen. Heraf langt de fleste for OB, som han har kontraktudløb med denne sommer. (Arkivfoto)
Oliver Lund har spillet 180 kampe i Superligaen. Heraf langt de fleste for OB, som han har kontraktudløb med denne sommer. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

AGF har hentet nyt blod til sin defensiv i form af den 30-årige forsvarspiller Oliver Lund.

Det oplyser klubbens på sin hjemmeside, hvor man tilføjer, at kontrakten er etårig.

Lund kommer til AGF fra superligarivalerne OB, hvor han havde kontraktudløb denne sommer.

- Oliver Lund er en meget erfaren Superliga-spiller, der for længst har vist sit værd for OB og i 3F Superligaen. Selv om han er forsvarsspiller, så er han en meget alsidig spiller, der kan udfylde flere roller på et fodboldhold.

- Han kommer til at bringe os en masse rutine og erfaring, som vi kan få stor glæde af. Så vi er meget glade for, at det er lykkes at lave en aftale med Oliver, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye, til klubbens hjemmeside.

AGF sluttede året af med at spille med om mesterskabet, mens OB måtte kæmpe for at undgå nedrykning. Begge hold er klar til endnu en sæson i den fineste danske fodboldrække. 

Powered by Labrador CMS