Rune videre efter drama

Holger Rune reddede to matchbolde på vej mod kvalifikationen blandt de 16 sidste i Wimbledon

Offentliggjort Sidst opdateret

20-årige Holger Rune spillede sig lørdag efter et sandt drama blandt de 16 sidste i herresingle i Wimbledon.

 Han afværgede to matchbolde undervejs mod spanske Alejandro Davidovich Fokina.

Kampen gik over fem sæt.

Rune vandt 6/3, 4/6, 3/6, 6/4, 7/6 (10-8).

Underhåndsserv

Ved 8-8 forsøgte Fokina at overraske Rune med en underhåndsserv, men danskeren var vågen og straffede det spanske sats.

Det er fjerde gang i karrieren og tredje gang i 2023, at 20-årige Rune spiller sig videre til fjerde runde, der svarer til en ottendedelsfinale, i en grand slam-turnering.

Holger Rune kom tilbage efter at have haft to matchbolde imod sig.
Holger Rune kom tilbage efter at have haft to matchbolde imod sig.

Det er to gange tidligere sket i French Open og en enkelt gang i Australian Open. En kvartfinale er endnu Runes bedste resultat i en grand slam.

Rune møder i fjerde runde vinderen af opgøret mellem amerikanske Frances Tiafoe og bulgarske Grigor Dimitrov.

Powered by Labrador CMS