Ramt i smasken med 150 km/t

Går direkte i dørken

Offentliggjort Sidst opdateret

Amerikansk baseball blev onsdag aften ramt af en af de ulykker, som nødvendigvis må ske fra tid til anden, når store stærke mænd svinger med bats og kaster med en kompakt læderbold på 150 gram.

Der gik et sus gennem tilskuerne, da hjemmeholdet Minnesota Twins' Kyle Farmer pludselig gik i gulvet under kampen mod Chicago White Sox.

Kyle Farmer stod klar til at slå, da White Sox' pitcher Lucas Giolito svingede højre arm og sendte bolden af sted med skræmmende 148 kilometer i timen.

Gik ud som et lys

Men bolden ramte Farmer direkte i hovedet, og han faldt til jorden med det samme.

Du kan se den skræmmende hændelse i tweetet herunder:

Her lå han i smerter med hænderne oppe foran ansigtet, mens der blev tilkaldt hjælp.

Publikum sad med tilbageholdt åndedræt, inden de satte i et jubelbrøl, da Farmer trods alt ved egen kraft kunne forlade banen.

Han kom ikke i aktion mere og røg på operationsbordet, hvor meldingen lød, at han var sluppet uden brækkede knogler i ansigtet.

Der gik et sus gennem publikum, da Kyle Farmer faldt til jorden.
Der gik et sus gennem publikum, da Kyle Farmer faldt til jorden.
Kyle Farmer blev taget ud af kampen og røg direkte på operationsbordet.
Kyle Farmer blev taget ud af kampen og røg direkte på operationsbordet.
Powered by Labrador CMS