Peter Sørensen får sparket i Vejle

Vejle har valgt at stoppe samarbejdet med træner Peter Sørensen med øjeblikkelig virkning

Offentliggjort Sidst opdateret

Peter Sørensen er færdig som cheftræner i Vejle Boldklub. Det oplyser den nedrykningstruede superligaklub mandag i en pressemeddelelse.

Vejle Boldklub og klubejer Andrew Zolotko har efter søndagens 0-2-nederlag ude til Viborg FF valgt at stoppe samarbejdet med cheftræneren, oplyses det.

Vejle stopper samarbejdet med cheftræner Peter Sørensen.
Vejle stopper samarbejdet med cheftræner Peter Sørensen.

- Beslutningen er truffet på baggrund af en overordnet vurdering af holdets nuværende potentiale og udtryk og et strategisk perspektiv rettet mod fremtiden, skriver Vejle.

Vejle er lige nu nummer 11 ud af 12 hold i Superligaen med 13 point efter 21 kampe. Kun Sønderjyske har gjort det dårligere med et point færre.

Powered by Labrador CMS