Voldsom vejr-ændring: Nu bliver det crazy-varmt

Det bliver varmt i næste uge - pak endelig efterårstøjet væk igen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vejret uge 38 bliver noget helt andet end det, vi oplever lige nu.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Har du fundet sydvest, gummistøvler og paraplyen frem fra loftet eller skuret, kan du godt pakke det væk igen. I hvert fald for en stund.

For i næste uge er der gode chancer for rigtigt godt vejr.

Det er den tidligere tropiske orkan, Hurricane Helene, der nærmer sig. Den vil ifølge DMI blev til et almindeligt lavtryk, der vil bevæge sig om over Storbritannien og Færøerne.

– Det er det lavtryk, der kommer susende op sydfra, siger Trine Pedersen, , vagtchef ved DMI, til Newsbreak.dk.

Det betyder, at der er mulighed for, at der kan strømme en varm luft op til Danmark.

Det er dog også sådanne tropiske systemer, der kan gøre prognoser usikre, fortæller vagtchefen.

Hun mener dog nok, at temperaturerne kommer til at ligge på lige over de 20 grader.

Man skal dog også være hurtig, for varmen forsvinder igen. Vagtchefen kalder det dog en pæn varme her midt i efteråret.

Vejret uge 38 bliver varmt

Midt på ugen bliver vejret uge 38 altså varm – og måske også solrig.

Bliver det sidste tilfældet er der mulighed for, at termometret kommer op og runder de 25 grader. Størst mulighed for den temperatur bliver i den sydlige del af landet.

– Vi har en målestation nede ved grænsen. Og det bliver nok her, der er chance for det, siger Trine Pedersen.

Andre steder forventes det, at temperaturerne kommer til at ligge omkring de 20 grader.

Fra slutningen af uge 38 kommer efteråret igen tilbage.

Vandene omkring Danmark er et par grader varmere end normalt på denne årstid.

“Det kan i starten af efteråret give større risiko for kraftigere regn, som kan være ganske ujævnt fordelt og giver ret usikre prognoser”, skriver DMI på sin hjemmeside.

Powered by Labrador CMS