-Nu begynder jeg at hyle igen
En rørt landstræner er ankommet til Danmark
EM-slutrunden sluttede for det danske fodboldlandshold onsdag aften på Wembley i London med 1-2-nederlaget i semifinalen til England efter forlænget spilletid.
Slutrunden begyndte dramatisk med Christian Eriksens kollaps og hjertestop i den første gruppekamp mod Finland.
Efterfølgende kæmpede holdet sig alligevel videre fra gruppespillet.
Torsdag eftermiddag kom landsholdet retur til Danmark.
Og i Københavns Lufthavn takkede landstræner Kasper Hjulmand og truppen for støtten fra fans og den danske befolkningen.
Varm velkomst
Det skete med klapsalver fra truppen med adresse til alle dem, der har støttet holdet.
- Det, vi har været igennem sammen, har været stærkt. Nu begynder jeg at hyle igen, siger Hjulmand, inden han fortsætter:
- Vi samler os igen, og vi rejser os igen. Kampen mod Belgien står som et monument, for hvad der kan lade sig gøre.