Nedtur for Holger Rune
Holger Rune taber i to sæt til argentineren Sebastian Baez ved ATP-turneringen Argentina Open tirsdag aften
Danske Holger Rune blev tirsdag aften besejret i to sæt af argentinske Sebastian Baez, da de to mødtes i første runde af ATP-turneringen Argentina Open.
Danskeren fik ellers en god start på opgøret, da han brød og kom foran med 3-1 i første sæt.
Men argentineren svarede flot igen ved at bryde tilbage med det samme.
Første sæt endte i en tiebreak, som argentineren tog sig af.
Andet sæt var mere ensidet, og Holger Rune måtte derfor se sig slået 6-3.
Begge spillere var med i turneringen, fordi de havde modtaget et wildcard.
Ligger over på verdensranglisten
Baez ligger som nummer 74 på verdensranglisten.
Danskeren er nummer 88.
Senest tabte Holger Rune også i to sæt ved en anden ATP-turnering i Argentina.
Det skete i byen Cordoba.
Her var spanieren Roberto Carballes Baena, der ligger nummer 76 i verden, for stor en mundfuld.