Nedtur for dansk guldhåb

Danske Peter Rosenmeier får sølv ved PL-finalen i bordtennis

Peter Rosenmeier taber PL-finalen i bordtennis
Peter Rosenmeier taber PL-finalen i bordtennis
Offentliggjort Sidst opdateret

Han slog Ian Seidenfeld tidligere i turneringen, men lørdag måtte Peter Rosenmeier give fortabt over for amerikaneren.

I finalen ved de paralympiske lege slukkede Seidenfeld danskerens håb om en tredje guldmedalje med en overbevisende sejr i tre sæt på 11-9, 11-8, 11-8.

Guldkampen varede kun 23 minutter.

Dermed endte det altså med en sølvmedalje til Peter Rosenmeier, der i forvejen havde fire PL-medaljer på cv'et.

To guldmedaljer fra 2008 og 2016 og to bronzemedaljer fra 2004 og 2012.

Det er den anden danske medalje ved de paralympiske lege i Tokyo.

Fredag vandt Tobias Thorning Jørgensen guld i dressur.

Peter Rosenmeier kom skidt fra start i finalen. Danskeren virkede nervøs, og det udnyttede Seidenfeld.

Amerikaneren smed ganske vist 9-6-føring, men efter at Rosenmeier havde fået udlignet, lukkede Seidenfeld sættet med to point i træk.

Blev overmatchet

Det blev ikke bedre i andet sæt. Seidenfeld kontrollerede kampen, og Rosenmeiers slag manglede gang på gang den sidste skarphed.

Først mod slutningen af sættet fik danskeren pyntet på resultatet.

Med ryggen mod muren kom Rosenmeier bedre ud til tredje sæt.

Danskeren kom foran 4-2, men så tog Seidenfeld fat.

Da amerikaneren udlignede til 6-6 resulterede det i et udbrud fra den tydeligt frustrerede dansker.

Spillet fungerede bare ikke, og så gik det pludseligt stærkt.

6-6 blev til 9-6 i amerikansk favør.

Rosenmeier tog en timeout, men lige lidt hjalp det.

Danskeren afværgede godt nok to matchbolde, men til sidst tog Seidenfeld altså en fortjent sejr.

Atleter kategoriseres efter handicap ved PL

Atleterne ved de paralympiske lege i Tokyo, kommer til den store sportsbegivenhed med vidt forskellige handicap.

For at sikre konkurrencer på så lige og retfærdige vilkår som muligt er de i de fleste sportsgrene inddelt i forskellige kategorier.

Her kan du blive klogere på inddelingen:

* Et klassifikationssystem sikrer, at atleter kun konkurrerer mod personer, der har omtrent samme funktionsniveau.

* Ikke alle klasser i alle PL-sportsgrene er på programmet. Nogle på grund af et for lavt niveau og andre, fordi der ikke er plads til alle klasser ved PL.

* To principper er gældende, når atleterne skal klassificeres:

- Inddelingen er forskellig fra idræt til idræt. I nogle sportsgrene er det mere betydningsfuldt at mangle et ben end i andre.

- Det er ikke typen af handicap, men graden af funktionsnedsættelse, der afgør klassificeringen. Personer med vidt forskellige handicap kan derfor deltage i samme sportsklasse. Som oftest kæmper atleter med henholdsvis fysiske handicap, synshandicap og udviklingshandicap dog i forskellige kategorier.

* I holdidrætter som kørestolsbasketball og kørestolsrugby deltager atleterne sammen på trods af forskellig klassificering. I kørestolsrugby klassificeres de eksempelvis med tal fra 0,5 (største handicap) til 3,5 (mindste handicap), og her må fire spillere på et hold maksimalt have en klassifikationsscore på 8,0.

* Klassificeringen kan ske ud fra funktionsundersøgelser og observationer under træning og i konkurrence. De internationale idrætsorganisationer og Den Internationale Paralympiske Komité (IPC) står for klassificeringen.

Kilde: Danmarks Idrætsforbund, Parasport Danmark og Team Danmark.
nyheder bordtennis
Powered by Labrador CMS