Lars Høgh er død
Han blev 62 år gammel
Den tidligere fodboldmålmand Lars Høgh er død efter længere tids kræftsygdom.
Det oplyser hans familie.
- Det er med ubeskrivelig sorg, at vi må meddele, at vores højt elskede, livsglade og altid positive Lars er sovet stille ind her til aften, skriver familien.
Lars Høgh fik i 2018 fik konstateret kræft i bugspytkirtlen.
For præcis en måned siden fortalte Høgh, han ikke kunne tåle mere kemo.
Det er kun få dage siden, Høgh blev optaget i fodboldens Hall of Fame.
- Fodbold har betydet rigtig meget for mig i hele mit liv. Det er der, jeg har haft kæmpe oplevelser, både som spiller og som træner. Og det er her, jeg har mødt rigtigt mange fantastiske mennesker, som jeg i dag betragter som nære venner.
- Både min familie og jeg er meget stolte over optagelsen i Fodboldens Hall of Fame, sagde Lars Høgh i den forbindelse.
Lars Høgh nåede at spille 817 kampe for OB og blev danmarksmester i 1977, 1982 og 1989. Han spillede desuden otte kampe for det danske landshold.