Lader fem VM-pladser stå åbne
Hidtil ingen kaniner i Kasper Hjulmands VM-trup
Fodboldlandstræner Kasper Hjulmand har udskudt spændingen om de yderste pladser i Danmarks VM-trup.
Mandag aften har landstræneren udtaget 21 ud af 26 spillere i VM-truppen, men de sidste fem udtager Hjulmand først senest på mandag 14. november - dagen før holdets rejse til Qatar.
Det skyldes, at Hjulmand holder døren på klem til spillere, der døjer med småskavanker eller ikke har spillet så meget i de seneste uger, men kan nå det inden afrejsen.
Annonce
Det gælder eksempelvis holdets normale andenmålmand, Frederik Rønnow, midtbaneslideren Christian Nørgaard og offensivspilleren Yussuf Poulsen.
De skal til VM
Her er Hjulmands 21 udvalgte:
Annonce
- Målmænd: Kasper Schmeichel og Oliver Christensen.
- Backs: Daniel Wass, Rasmus Nissen Kristensen, Jens Stryger Larsen og Joakim Mæhle.
- Centerforsvarsspillere: Andreas Christensen, Simon Kjær, Joachim Andersen og Victor Nelsson.
- Centrale midtbanespillere: Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Delaney, Christian Eriksen og Mathias Jensen.
- Offensivspillere: Mikkel Damsgaard, Andreas Skov Olsen, Jesper Lindstrøm, Martin Braithwaite, Kasper Dolberg, Jonas Wind og Andreas Cornelius.