Klar til finale nummer 32
Novak Djokovic er klar til endnu en Wimbledon-finale
Den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic er klar til endnu en Wimbledon-finale.
Fredag vandt topseedede Djokovic med 2-6, 6-3, 6-2 og 6-4 over den niendeseedede britiske hjemmebanedarling Cameron Norrie.
Djokovic har vundet Wimbledon hele seks gange, heriblandt de seneste tre udgaver af den berømte britiske grand slam-turnering på græsset i London.
I finalen søndag møder Djokovic australske Nick Kyrgios.
Nadal skadet
Australieren blev torsdag klar til sin første grand slam-finale, da en skadet Rafael Nadal trak sig fra turneringen.
Spanieren har problemer med mavemusklerne.
Nadal er noteret for 22 grand slam-titler, hvilket er rekord. Djokovic er sammen med schweizeren Roger Federer, der er på vej tilbage til sporten fra en skade, noteret for 20 af slagsen.
Søndagens Wimbledon-finale bliver nummer otte for Djokovic.